Hvad er et rådighedsbeløb?
En praktisk og juridisk guide til, hvad rådighedsbeløbet er, hvordan du beregner det, og hvad de officielle satser fra Gældsstyrelsen betyder for dig.
Bestil en gratis samtaleEt rådighedsbeløb er det beløb, du har tilbage hver måned, når alle dine faste udgifter er betalt. Det er den del af din indkomst, du har til rådighed til at dække mad, tøj, transport, fornøjelser, opsparing og uforudsete udgifter. Et sundt rådighedsbeløb er afgørende for økonomisk tryghed og fleksibilitet i hverdagen - og det er et centralt begreb i vurderingen af din betalingsevne over for banker, kreditorer og offentlige myndigheder.
Hvad er et rådighedsbeløb?
Rådighedsbeløbet beregnes ved at trække dine samlede faste månedlige udgifter fra din nettoindkomst - det vil sige din indkomst efter skat og eventuelle fradrag. Det, der er tilbage, er dit rådighedsbeløb.
Rådighedsbeløb = Nettoindkomst - Faste månedlige udgifter
Faste udgifter inkluderer typisk husleje/boliglån, forsikringer, abonnementer, afdrag på gæld og andre løbende forpligtelser.
Rådighedsbeløbet er ikke et fast tal - det varierer fra husstand til husstand og ændrer sig, efterhånden som din livssituation, indkomst og udgifter ændrer sig. Netop derfor er det vigtigt at genberegne det regelmæssigt.
Hvad dækker rådighedsbeløbet?
Ifølge Gældsstyrelsens retningslinjer skal rådighedsbeløbet dække alle variable leveomkostninger. Det omfatter blandt andet mad og dagligvarer, tøj og sko, transport (herunder eventuel bil), forsikringer, telefoni og internet, tandlæge og frisir, fritidsaktiviteter, gaver, rejser og opsparing til uforudsete udgifter. Det er altså ikke kun et beløb til mad - det skal raekke til hele den daglige levestandard.
Hvorfor er rådighedsbeløbet vigtigt?
Rådighedsbeløbet er ikke blot en beregning - det er et pejlemærke for din økonomiske sundhed. Et for lavt rådighedsbeløb kan hurtigt føre til betalingsvanskeligheder, særligt hvis du har eksisterende gæld. Jo mindre buffer du har, jo mere sårbar er du over for uforudsete udgifter som tandlægeregninger, bilreparationer eller tab af indkomst.
Hvis dit rådighedsbeløb er lavere end Gældsstyrelsens vejledende satser, er du i en sårbar situation. Det er afgørende at handle proaktivt - enten ved at reducere udgifter, øge indkomsten eller søge rådgivning om gældsafvikling.
Faktisk og ønsket rådighedsbeløb
Det er nyttigt at skelne mellem to begreber, når du arbejder med dit rådighedsbeløb:
Faktisk rådighedsbeløb
Dette er det beløb, du reelt har til overs hver måned. Det findes ved at trække dine faktiske faste månedlige udgifter fra din nettoindkomst. Et lavt eller negativt faktisk rådighedsbeløb er et signal om, at du bruger mere, end du har råd til - hvilket kan føre til yderligere gæld eller økonomisk stress.
Ønsket rådighedsbeløb
Det ønskede rådighedsbeløb er den økonomiske ramme, du gerne vil have til rådighed hver måned. Ved at fastsætte et konkret mål kan du planlægge din økonomi mere aktivt og lægge en strategi for at nå det - fx ved at reducere faste udgifter, forhandle lavere afdrag med kreditorer eller øge din indkomst.
Hos Gældspartneren hjælper vi dig med at identificere afstanden mellem dit faktiske og ønskede rådighedsbeløb og lægge en konkret plan for at lukke den - herunder ved forhandling med kreditorer og optimering af dit budget.
Sådan beregner du dit rådighedsbeløb
En simpel beregning giver dig et klart billede af din aktuelle situation. Nedenstående eksempler illustrerer typiske husstande og deres rådighedsbeløb.
| Situation | Nettoindkomst | Faste udgifter | Rådighedsbeløb |
|---|---|---|---|
| Single med arbejde | 18.000 kr. | 6.500 kr. | 11.500 kr. |
| Studerende på SU | 7.000 kr. | 4.000 kr. | 3.000 kr. Lavt |
| Par med to børn | 46.000 kr. | 12.000 kr. | 34.000 kr. Sundt |
| Pensionist | 13.000 kr. | 6.300 kr. | 6.700 kr. Under sats |
Bemærk, at de faste udgifter i ovenstående eksempler ikke inkluderer løbende varierende udgifter som mad, transport og fritid - disse hentes netop fra rådighedsbeløbet.
Hvad tæller som faste udgifter?
- Husleje eller ydelse på boliglån (realkredit og banklån)
- El, vand, varme og fællesudgifter
- Forsikringer (bil, hjem, ulykke, sundhed)
- Abonnementer og løbende tjenester
- Afdrag på forbrugslån, kreditkort og andre gældsforpligtelser
- Børnepasning, SFO og lignende faste familieudgifter
Hvad tæller ikke som faste udgifter?
Det er vigtigt at forstå, at udgifter som mad, tøj, transport, forsikringer, telefoni og internet i Gældsstyrelsens optik ikke er faste udgifter. Disse poster skal dækkes af rådighedsbeløbet. Det er en hyppig misforståelse, at alle kontraktbundne udgifter automatisk er "faste" i den forstand, Gældsstyrelsen anvender begrebet.
Rådighedsbeløb og gæld
Er en stor del af dine faste udgifter afdrag på gæld, kan det tære markant på dit rådighedsbeløb og efterlade dig med for lidt til daglige fornødenheder. Dette er en af de hyppigste årsager til, at privatpersoner oplever økonomisk stress - og en af de situationer, vi hos Gældspartneren oftest rådgiver om.
Gæld reducerer rådighedsbeløbet direkte
Hvert afdrag og renteudgift, du betaler på eksisterende gæld, reducerer det beløb, du har tilbage til at leve for. Er gælden høj og vilkårene ugunstige, kan det i ekstreme tilfælde bringe rådighedsbeløbet under Gældsstyrelsens vejledende minimumssatser - en situation der kræver handling.
Tegn på, at gælden presser rådighedsbeløbet
- Du overtrækker din konto regelmæssigt sidst på måneden
- Du optager nye lån for at betale eksisterende afdrag
- Du udskyder regninger og skaber yderligere restancer
- Dit rådighedsbeløb er under Gældsstyrelsens vejledende minimumssatser
- Du kan ikke sætte penge til side til uforudsete udgifter
Har du brug for hjælp med dit rådighedsbeløb?
Hos Gældspartneren tilbyder vi gratis og fortrolig rådgivning. Vi hjælper dig med at skabe overblik, optimere dit budget og forhandle med dine kreditorer - så du får et rådighedsbeløb, du kan leve for.
Kontakt os i dagOfficielle satser for rådighedsbeløb (2026)
Gældsstyrelsen har fastsat vejledende satser for rådighedsbeløb, som anvendes i den offentlige vurdering af borgernes betalingsevne. Disse satser er vejledende og ikke absolutte grænser, men de fungerer som et anerkendt referencepunkt i forbindelse med betalingsordninger og gældsafvikling.
Satserne bruges bl.a. ved ansøgning om afdragsordninger hos Gældsstyrelsen, ved vurdering af betalingsevne i inkassosager og som udgangspunkt for vurderingen ved ansøgning om gældssanering. De angiver det minimumsbeløb, myndigheder og kreditorer som udgangspunkt skal lade dig beholde til eget forbrug.
Sådan beregnes par-satsen
Par-satsen beregnes ved at tillægge 5.480 kr. til grundbeløbet på 7.880 kr. Bør der flere voksne i husstanden end to, forhøjes rådighedsbeløbet med 5.480 kr. pr. ekstra voksen, og det samlede beløb divideres med antallet af voksne. Eksempel for to voksne: (7.880 + 5.480) / 2 = 6.680 kr. pr. person.
Rådighedsbeløbets rolle hos banker og kreditorer
Rådighedsbeløbet er ikke blot et privat budget-redskab - det spiller en central rolle, når banker, kreditinstitutter og offentlige myndigheder vurderer din økonomi.
Ved låneansøgning
Når du ansøger om et lån, beregner banken dit rådighedsbeløb efter optagelse af det nye lån. Resulterer beregningen i et rådighedsbeløb, der ligger under bankens interne minimumskrav, vil ansøgningen typisk blive afvist - uanset din kredithistorik i øvrigt. Bankernes minimumskrav er ofte højere end Gældsstyrelsens satser og ligger typisk på 8.500-9.000 kr. for en enlig.
Ved afdragsordninger
Ansoger du om en afdragsordning hos Gældsstyrelsen eller en privat kreditor, tages der udgangspunkt i dit rådighedsbeløb. Afdragets størrelse fastsættes på baggrund af, hvad du realistisk kan betale, efter at Gældsstyrelsens vejledende minimumssatser er respekteret.
Ved gældssanering
I forbindelse med en ansøgning om gældssanering er rådighedsbeløbet afgørende for at dokumentere, at du ikke har evne til at tilbagebetale din gæld inden for en rimelig tidshorisont. Skifteretten vil vurdere, om din økonomi lever op til kriterierne - herunder om dit rådighedsbeløb er tilstrækkeligt lavt til, at gældssanering er berettiget.
Ved lønindeholdelse
Gældsstyrelsen kan iværksætte lønindeholdelse, hvor en procentdel af din løn tilbageholdes til afvikling af gæld til det offentlige. Rådighedsbeløbet indgår i beregningen af, hvor meget der kan indeholdes, så du som minimum har det vejledende rådighedsbeløb til rådighed.
Uanset om du ansøger om lån, afdragsordning eller gældssanering, er korrekt og fuldstændig dokumentation af din økonomi - herunder dit rådighedsbeløb - afgørende for udfaldet. Gældspartneren hjælper dig med at udarbejde og præsentere denne dokumentation professionelt.
Det siger vores klienter
Vi har hjulpet hundredvis af danskere med at forbedre deres rådighedsbeløb og skabe økonomisk ro. Her er nogle af deres oplevelser.
Jeg havde mistet overblikket fuldstændigt og troede, at min situation var håbløs. Gældspartneren hjalp mig med at gennemgå hele min økonomi, og sammen fandt vi over 3.000 kr. i besparelser på mine faste udgifter. I dag har jeg et sundt rådighedsbeløb og kan endelig spare op igen.
Efter min skilsmisse var mit rådighedsbeløb nærmest ikke-eksisterende. Gældspartneren forhandlede med mine kreditorer og fik nedsat mine afdrag, så jeg igen havde råd til at leve. Den hjælp var uvurderlig.
Som pensionist var jeg usikker på, om mine rettigheder blev overholdt i forhold til rådighedsbeløbet ved en lønindeholdelse. Gældspartneren gennemgik min sag og sikrede, at Gældsstyrelsen beregnede korrekt. Det frigjorde over 1.500 kr. om måneden.
Ofte stillede spørgsmål
Nedenfor finder du svar på de spørgsmål, vi oftest modtager om rådighedsbeløb.
Kontakt
Har du spørgsmål eller vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig? Udfyld formularen, så ringer vi dig op hurtigst muligt.
